..\index.htmlKlik - her - eller under teksten for at komme videre.
Vedtægter for Single 60+ Kultur

§ 1. Navn og hjemsted:
Foreningens navn er Single 60+ Kultur.
Foreningen har hjemsted i Aarhus Kommune.

§ 2. Foreningens formål:

Foreningens formål er at være mødested for singler mellem 55 og ca. 75 år i Aarhus og omegn.  
Foreningens aktiviteter bygger på forslag fra foreningens medlemmer. Aktivitetsliste udsendes efter hvert fællesmøde (ca. 10 x årligt).
Foreningens virksomhed er almennyttig og åben for enhver, som tilslutter sig foreningens formål.

§ 3. Medlemmer:

Kun aktive medlemmer kan optages i foreningen. Ved aktiv forstås, at hvert medlem forventes at foreslå mindst 2 aktiviteter pr. år. 
Et medlem betragtes som udmeldt, når den pågældende ikke har betalt sit kontingent senest 1. april.
Al korrespondance foregår via mail.

§ 4. Kontingent: 

Kontingent for medlemmerne fastsættes af generalforsamlingen. 

§ 5. Foreningens ledelse: 

Foreningens øverste ledelse er generalforsamlingen. 

§ 6. Generalforsamlingen:

Den ordinære generalforsamling holdes en gang om året i april måned.

Generalforsamlingen skal have mindst følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent.

2) Bestyrelsens beretning.

3) Fremlæggelse af foreningens regnskab til godkendelse.

4) Indkomne forslag.

5) Fastsættelse af kontingent for medlemmerne.

6) Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant til foreningens                                

     bestyrelse.

7) Valg af revisor og revisorsuppleant.

8) Eventuelt.

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen. 
Adgang til generalforsamlingen har kun de i § 3 nævnte medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte have inviteret.
Stemmeret har kun de i § 3 nævnte medlemmer. Hvert medlem har en stemme.
Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed ved en afstemning om et forslag, bortfalder dette.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Revisor og revisorsuppleant vælges for 1 år ad gangen. 

Generalforsamlingen indkaldes i foreningens opslag på aktivitetsliste med mindst 3 ugers varsel. I indkaldelsen skal det fremgå, at indsendelse af forslag kan ske indtil 2 uger før generalforsamlingen.
Senest 1 uge før generalforsamlingen skal indsendte forslag være udsendt til medlemmerne.

Foreningens regnskab skal vedlægges indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

Kandidater til de ledige bestyrelsespladser opstilles sideordnet på generalforsamlingen og vælges efter højeste stemmetal.
Ved stemmelighed foretages omvalg.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller mindst 5 medlemmer begærer det skriftligt med angivelse af de punkter, som ønskes behandlet.  Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling pr. mail med mindst 2 ugers varsel. Den foreslåede dagsorden vedlægges.

§ 7. Bestyrelsens sammensætning: 

Bestyrelsen består af 5 personer.

De enkelte bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen.

I lige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer.

I ulige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer.

1 suppleant vælges for en periode på 1 år.

Genvalg kan finde sted.

 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

§ 8. Bestyrelsens opgaver og virke:

Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen.

Bestyrelsen udarbejder årligt en beretning, hvori foreningens virksomhed i det forløbne år beskrives. 

Bestyrelsen indkalder til generalforsamling mindst en gang årligt.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Bestyrelsesmøder kan foregå via mail.

Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. 

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer har tilkendegivet deres mening.

§ 9. Regnskab og budget:

Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. 

Bestyrelsen aflægger hvert år et revideret regnskab underskrevet af formand, kasserer og revisor til godkendelse på generalforsamlingen.

§ 10. Tegningsret:

Foreningen tegnes af formanden eller kassereren.

Ved disses forfald tegnes foreningen af 2 bestyrelsesmedlemmer.

§ 11. Hæftelse:

Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid tilhørende formue.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

§ 12. Vedtægtsændringer:

Vedtægtsændringer kan kun vedtages på en ordinær generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer.

§ 13. Ophør: 

Beslutning om foreningens ophør eller likvidation skal ske på samme måde som vedtægtsændringer.

Ved ophør skal evt. overskud anvendes til almennyttige formål. 

Ovenstående vedtægter er vedtaget på generalforsamling den 10. april 2014 ,  og erstatter vedtægterne, som blev vedtaget på den stiftende generalforsamling den
9. april 2013.